Livets korthed

Som dage bliver til måneder og måneder til år, føler jeg en dyb længsel efter at forstå, hvordan man bedst griber og værner om hvert eneste dyrebare øjeblik af vores flygtige eksistens.

Jeg har fundet et kreativt værktøj, som en rejse, til at blive forbundet med fortidens visdom: ved at skrive breve til historiens berømte filosoffer.

Gennem brevvekslinger dykkes ned i en verden af tidsløse tanker og ideer, for at forsøge at finde svar og inspiration til livets store og små spørgsmål i dagens travle verden.

Du er velkommen til selv at prøve kræfter værktøjet eller kontakte mig for gode råd.

Vi bruger bl.a. dette redskab i vores filosofiske læsegruppe, hvor jeg er heldig at få lov til at læse deltagernes breve.

IndsiQt har flere læsegrupper på vej i efteråret som vil blive slået i løbet af foråret, og dette redskab vil fortsat være en central del af vores udforskning.

Jeg ser frem til at dele denne rejse med jer.

Første brev, januar 2024.
”Om livets korthed”

Ærede Seneca,
Jeg skriver til dig med den største ydmyghed og i en tid præget af en hastig og ustandselig acceleration.
Dine ord om “Livets Korthed” genlyder i mit sind, en påmindelse om, at livet, når det leves klogt, er tilstrækkeligt langt. Alligevel finder jeg mig selv fanget i en tilsyneladende endeløs cyklus af hverdagens trivialiteter, ofte ude af stand til at se klart eller værdsætte det nuværende øjeblik.

Som dage bliver til måneder og måneder til år, føler jeg en dyb længsel efter at forstå, hvordan man bedst griber og værner om hvert eneste dyrebare øjeblik af vores flygtige eksistens. Med en verden, der konstant forandrer sig, og et hjerte, som ofte føles overvældet af livets mange udfordringer, vender jeg mig mod dig for vejledning.

Ærede Seneca, du skriver:
Vi har ikke kort tid, men har ladet meget tid gå til spilde. Livet er tilstrækkelig langt, og vi har, hvis hele vores liv anvendes godt, fået rigeligt af det til fuldførelse af de største forehavender: men hvor det flyder ud i vellevned og ligegyldighed, hvor det ikke bruge til nogen god sag, er det først i den yderste nød at vi, uden at have set livet gå, tvinges til at indse at det er gået. Sådan forholder det sig: vi modtager ikke et kort liv, men gør livet kort; det lader os ikke mangle noget, men vi ødsler det bort. (Sørensen, 1975, 1996, 2021. S.19)

Dine ord kaster et skarpt og ubarmhjertigt lys på vores skrøbelige eksistens. Med en dyb følelse af uro erkender jeg sandheden i dine ord.
Vores tid er ikke kort, men vores forsømmelse gør den så.
Hver dag, der glider forbi i uopmærksomhed, er en tabt skat, en ubenyttet mulighed for at berige vores liv og de liv, vi berører.

I denne erkendelse ligger en dyster konfrontation med vores egen dødelighed og med de valg, vi træffer.
Hvordan kan vi undgå at falde i fælden af vellevned og ligegyldighed? Hvordan sikrer vi, at vores liv ikke blot er en passage af tiden, men en rejse fyldt med mening og forståelse?

Det kunne, som du så vist foreslår, måske ligger i en bevidst tilnærmelse til hvert øjeblik. Det er en kamp mod tidens strøm, en stræben efter at fylde hver dag med meningsfulde handlinger, der afspejler vores dybeste intentioner og værdier. Vi skal finde styrken til at vælge handlinger, der nærer vores sjæl og giver os en følelse af forbindelse til en større helhed.

Meditation, fordybelse i sjælen og dybe personlige relationer gennem protreptikens magiske greb – disse er ikke flugtveje fra livets kropsdøve systemverden, men snarere væsentlige elementer, der giver substans og dybde til vores eksistens. At spejle glimt af den Andens sjæl er at fylde begivenheder med mening, så de ikke forbliver som tomme, flygtige øjeblikke, men transformerer til kraftfulde katalysatorer for personlig udvikling, indsigt og oprigtig lykke.

Denne tilgang til livet handler om at give hver handling, hvert møde en dybde af bevidsthed, der løfter øjeblikkene ud over det almindelige og ligegyldige.
Det er en praksis, der forvandler rutine til nærvær og det almindelige til sandhed. Ved at omfavne livets enkelte øjeblikke med protreptisk indsigt, opdager vi en vej til et liv, der ikke blot leves, men omfavnes i sin fulde rigdom.

Er jeg på rette vej, Lucius Anneaeus Seneca?

I håbet om at finde lys i mørket og ro i sindets storm, søger jeg din vejledning og visdom.

Med dybeste ydmyghed og respekt,

Henrik Kronborg